Guide: Køb af elklaver - digital piano - digital klaver

- det bør du vide før du køber

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Fordele ved et elklaver


Et elklaver (også kaldet digital piano eller digital klaver) er et populært alternativ til et rigtigt klaver. Det minder i stigende grad om et traditionelt klaver både med hensyn til lyd og spillefornemmelse. Naturligvis er det ikke helt det samme, men i de senere år er de blevet væsentlig bedre. Tangenterne er blevet mere autentiske og lyden er forbedret, hvilket har gjort instrumentet attraktivt for mange. Køb elklaver / digital klaver i stedet for et rigtigt klaver, hvis du vil udnytte nedenstående fordele, som et elklaver / digital klaver har:

 

  • Skal ikke stemmes
  • Hovedtelefoner kan tilsluttes, så man ikke forstyrrer andre
  • Typisk billigere end et traditionelt klaver 
  • Lettere at flytte
  • Har indbyggede højttalere
  • Kan tilsluttes forstærkeranlæg eller computer (MIDI)
  • Kan let transponere (dvs. klaveret kan sætte det du spiller nogle toner op eller ned)
  • Ofte forskellige lyde (klaver, orgel, fløjte, harpe m.fl.)
  • Ofte indbygget metronom (til at holde rytmen)
  • Ofte mulighed for direkte på elklaveret at optage det der spiller