Guide: Køb af elklaver - digital piano - digital klaver

- det bør du vide før du køber

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Udvendige egenskaber


Pedaler
Der er typisk enten 1 eller 3 pedaler på et elklaver.

Hvis elklaveret har 1 pedal, så er det en sustainpedal, hvis funktion, når den trædes ned, er at tonernes efterklang bliver længere, når de trædes ned (også kaldet fortepedal). Den er uden tvivl den mest brugte og for mange vil det være helt tilstrækkeligt. Når et elklaver kun har en pedal, så er den ofte løs og kan lettere glide fra foden (se billede nedenfor). Vil man undgå det, så skal man have en der er fastmonteret på rammen – og så er der typisk alligevel tre pedaler. 

casio1

Hvis der er tre, så er den midterste en sostenutopedal og den til venstre en soft-pedal. Sostenutopedalen giver ligeledes længere efterklang, men i modsætning til fortepedalen (hvor alt det der spilles, får længere efterklang) så gælder det nu kun for de toner der holdes nede. Det giver mulighed for at lade en akkord klinge og efterfølgende spille de følgende toner uden længere efterklang. Soft-pedalen sænker lydstyrken lidt og ændrer klangen en smule, men er vigtigere på et rigtigt klaver, der ikke har en volumen-knap.

Noglee af de lidt dyrere modeller har halvpedalfunktion. Det betyder at efterklangen varierer alt efter hvor meget pedalen er trykket ned, hvilket også er tilfældet på et rigtigt klaver. Dette er dog kun relevant, hvis man er en habil pianist, og det bruges mest i klassisk musik.

Tangentskydelåg
Et tangentskydelåg beskytter tangenterne mod støv, fugt, o.l. Det er en god idé at have, men det er meget individuelt hvor vigtigt det er. Det er ikke det første, man skal kigge efter, når man skal vælge sit digitalpiano, men omvendt er det fint at være opmærksom på.

Nodeholder
Mange elklaverer har en indbygget nodeholder, og det er næsten en nødvendighed. Alternativt kan man anskaffe sig et nodestativ til at stå bag ved elklaveret, som måske bevirker, at instrumentet ikke kan stå helt ind til væggen.

 

piano_closed

 Digitalpiano med både tangentskydelåg og nodeholder